Tag Archive 'Bryllup'

apr 20 2009

Inspiration til bryllupskagen

Published by under

Her kommer et galleri med bryllupskager. Overdådige, simple, portionsanrettede, chokolade, marcipan – ja alle former for bryllupskager, så du kan få inspiration til din egen bryllupskage. 

No responses yet

mar 06 2009

Bryllupstraditioner

Published by under

Der er mange traditioner forbundet med bryllupper og for nogen er det vigtigt at alle bliver overholdt, andre lægger ikke så meget i traditionerne. Her kommer en guide til nogle af bryllupstraditionerne, så du i hvert fald har styr på dem, så kan du selv vælge hvilke traditioner, du ønsker at efterleve til dit bryllup.

Brudevals
Brudevalsen skal danses inden kl. 24 og det foregår på den måde, at alle gæster danner en cirkel omkring brudeparret, og efterhånden som brudevalsen skrider frem, så går gæsterne tættere og tættere på, mens de klapper i takt til musikken.

bryllupsbillede

Til sidst har de ingen plads at danse på. Her er det så, at gæsterne overmander brudgommen og klipper hans sokker af. For at forhindre, at han gør sine hoser grønne hos andre kvinder. Nogle vælger så også at klippe brudens slør i stykker, for at få et stykke af sløret med hjem fra brylluppet bringer held. Men det er der ikke mange brude der i dag vil bryde sig om.

Brudens udstyr:

Bruden skal ved sit bryllup bære noget gammelt, noget lånt, noget blåt og noget nyt. Det bringer held, men husk at det lånte ikke må komme fra en fraskilt kvinde.

Brudebuketten:
Der er frit slag mht. blomster i brudebuketten, men når den er brugt, så er der forskellige traditioner forbundet, med hvordan bruden skiller sig af med den. Hun kan vælge selv at beholde den og tørre blomsterne til evigt minde om brylluppet. Bruden kan også vælge at kaste den bagud, og så skal alle de single kvinder kæmpe om at få fat på den. Den der griber den, skulle være den næste der bliver gift. Man kan også vælge at lægge brudebuketten på en slægtnings grav.

På bryllupsdagen:
Det bringer uheld siges det, hvis brudeparret sover sammen den sidste nat inden brylluppet. Derfor er det traditionen at bruden sover hjemme ved sine forældre, og så kan moderen også hjælpe med brudekjolen om formiddagen.

Vielsesringe:
Du får som regel en forlovelsesring når du bliver forlovet og en vielsesring, når du bliver gift. Men der er mange som vælger at genbruge forlovelsesringen, for på den måde kun at have én ring at holde styr på. Ringen kan så graveres med begge datoer. Traditionen foreskriver at en forlovelsesring bæres på den venstre hånd og en vielsesring på den højre.

Talerækkefølge:
Ved brylluppet er der faste traditioner for, hvornår de forskellige personer må holde tale. Det er generelt, at jo tættere relation du har til brudeparret, jo før kommer du til.

Første taler er brudgommen, der byder velkommen og introducerer toastmasteren.
Anden taler er brudens far – alternativt brudens mor eller andet nærtstående familiemedlem.
Tredje taler er brudgommen
Fjerde taler er forloveren
Femte taler er brudgommens far
Sjette taler er bruden, hvis hun ønsker det.

No responses yet

mar 05 2009

Gode bryllupsgave idéer

Published by under

Er du på udkig efter en god bryllupsgave? Vi har samlet en god og udførlig guide til gode bryllupsgaver, som vil falde i brudeparrets smag. Se vores guide, og find en god personlig bryllupsgave til brylluppet:

Wallsticker

bolognese_stor_m2

Hos DiMaria wallstickers kan du købe wallstickers i mange forskellige farver og motiver. Bl.a. citater og opskrifter til at sætte på væggen i brudeparrets hus. En af de populæreste gaver ifb med bryllup er denne “Bolognese” wallsticker

Bryllupsbuket fra Euroflorist

bryllupsbuket2

Man går aldrig fejl af en smuk buket blomster i bryllupsgave. Vælg en speciel bryllupsbuket fra Euroflorist og få den sendt direkte til brudeparret. Euroflorist

“Sølvskeen” Italiensk kogebog

solvskeen

“Sølvskeen” er den mest solgte kogebog i Italien, og det siger vel egentlig ikke så lidt. Den indeholder alle de populæreste og lækreste italienske retter, og denne bog, som er det italienske svar på Frk. Jensens kogebog er et stensikkert bryllupsgave hit. Sølvskeen

Fotoalbum

fotoalbum_bryllup1

Fenomen.dk har vel nok nettets største udvalg af smukke fotoalbums. Brudeparret kan sætte fotos fra bryllupsdagen i et smukt fotoalbum og mindes deres dejlige dag i årene fremover. Fotoalbums

Knager i smukke farver

Boliginteriør til hjemmet er altid et sikkert hit til hjemmet. Boxdelux.dk har et varieret udvalg af farvestrålende knager. F.eks. disse knager fra Anne Black

Weekendophold

weekendophold1

Et weekendophold eller en miniferie i bryllupsgave vil med garanti vække lykke hos brudeparret. Du vil få størst succes med at vælge et gavekort, så brudeparret selv kan bestemme, hvor de vil rejse hen og hvornår det skal være. DTF Travel er et rigtig godt sted hvis de skal have mange steder at vælge imellem i Danmark såvel som i udlandet. DTF Travel

 

Dørmåtte

Dørmåtte

Tilbehør til det nygifte pars bolig er altid et hit i bryllupsgave. Hos Aurea Living har de et bredt udvalg af kvalitets dørmåtter til det kræsne publikum. Aurea Living Dørmåtter

Gavekurv

bryllupskurv

En gavekurv er en rigtig forkælelsesgave til brudeparret, med et indhold af lækkerier, som man sjældent køber til sig selv, selv om man nok burde. Her kan du se et stort udvalg af gavekurve specielt beregnet til bryllupper Gavekurve

PopArt Plakat

popart

Snig dig til at snuppe yndlingsfotoet fra brudeparret, og få kreeret en helt unik og personlig gave til brudeparret af deres eget yndlingsfoto som popart plakat. PopArt

Anderledes Knagerække

Knagerække i pangfarver

Knagerække til boligen der skiller sig ud fra mængden. Knagerækken er lavet af wallstickers, der bruges som baggrund for knager i silikone. Sæt knagerækken op i det mønster du vil.

Knagerækken købes på Hallway.dk

 

 

 

 

No responses yet

jan 23 2009

Borgerlig vielse

Published by under

Borgerlig vielse - praktisk information

Der kan være mange grunde til, at man vælger en borgerlig vielse frem for et kirkebryllup. Mange foretrækker den mere low-key version et rådhusbryllup er, og det er faktisk 6 ud af 10 bryllupper, der i dag foregår på rådhuset. Man kan selv vælge hvilken kommune, man ønsker at blive gift i. Som regel foregår bryllupper i byrådssalen, da det er her der er god plads, og lokalet er som regel ledigt i formiddagstimerne, hvor de fleste borgerlige vielser foregår. Man kan dog også vælge at blive gift ude i det fri, eller et andet sted inden for kommunegrænsen, men det er op til borgmesteren, om han vil det eller ej.

Bryllupsbuket

Inden I kan blive gift, skal I henvende jer til kommunen I ønsker at blive gift i, for at udfylde en ægteskabserklæring. I ægteskabserklæringen erklærer I, at I ønsker at indgå ægteskab frivilligt, at I ikke er søskende til den I ønsker at gifte jer med osv. Når kommunen har godkendt jeres ægteskabserklæring, udsteder de en prøvelsesattest, som så gælder i fire måneder. Denne prøvelsesattest skal I medbringe på bryllupsdagen.

Det er som regel borgmesteren eller en anden højtstående embedsmand i kommunen, som forestår den borgerlige vielse.  Ønsker I at overraske jeres omgivelser ved at blive gift i hemmelighed, kan kommunen også sørge for vidner til vielsen. Der skal nemlig være to vidner til stede. Som regel er det elever, der får denne opgave.

Et hurtigt bryllup

En borgerlig vielse tager ikke lang tid. Som regel kun 10 minutter. På specielt travle dage i foråret eller på Valentins Dag kan der ligefrem være kø udenfor bryllupssalen. Den borgerlige vielse foregår på den måde, at at Borgmesteren holder en lille tale for jer. Derefter følger vielsesritualet, hvor I siger JA til hinanden, og Borgmesteren vil derefter erklære jer for ægtefolk. Herefter udveksler i vielsesringe og måske et lille kys, og derefter skriver I under på vielsesattesterne.

Hvis kvinden ønsker at tage mandens efternavn, er det her hun skal skrive under med sit nye navn for første gang. Dernæst skåler man.

Tip: Det er mest praktisk, hvis kvinden ansøger om at tage mandens navn inden bryllupsdagen. Så vil navnet fremstå på vielsesattesten, og man skal ikke til at ansøge bagefter. Find blanketten til det formål på borger.dk

No responses yet

jan 23 2009

Kirkebryllup

Published by under

Kirkebryllup er for mange det mest romantiske og traditionsrige valg af bryllup. Før du overhovedet kan få dit kirkebryllup i Folkekirken, er der visse indledende øvelser I skal igennem:

Betingelser for at blive gift i Folkekirken:
Inden man kan blive gift ved et kirkebryllup, skal man hente en ægteskabserklæring. Man kan som regel printe den ud fra kommunens hjemmeside, eller du kan finde den hos Familiestyrelsen. Ægteskabserklæringen skal udfyldes og sendes retur til kommunen. Det tager ca. 6 uger for ægsteskabserklæringen at blive ekspederet. Når du får den retur, udsteder myndighederne en prøvelsesattest som er gyldig i fire måneder. Denne attest skal afleveres i kirken hvor I skal giftes.

Følgende dokumenter skal medsendes ægteskabserklæringen: (kopier)
Dåbs- eller navneattest, hvis du er Dansk statsborger
Udlændinge der har fået dansk statsborgerskab skal vedlægge deres indfødsretsbevis eller deres danske pas. Personer der er født eller døbt i udlandet, skal vedlægge pas.
Er du fraskilt, skal du vedlægge skilsmissebevilling eller skilsmisse dom. Skilsmisse domme skal stemples af retten, som bevis for, at dommen ikke er anket indenfor 8 uger efter domsafsigelsen.
Enker/enkemænd skal vedlægge skifteretsattest med oplysning om, at fællesboet er skiftet.
Udenlandske statsborgere skal vedlægge pas og bevis for lovligt ophold i form af opholdstilladelse, visum eller indrejsestempel. Er I født i Danmark, skal der desuden vedlægges dåbs- eller navneattest.

Husk at mindst én af jer skal være medlem af Folkekirken og betale kirkeskat, hvis I skal vies i Folkekirken. Ingen regel uden undtagelser, men det er ikke Folkekirkens pligt at vie jer, hvis I ikke er medlem.

Valg af kirke

bryllup3I gamle dage var det helt naturligt at “nøjes” med den kirke i det sogn man nu engang hørte til, når man skulle giftes. Det er ikke længere noget man tager som en selvfølge. Der er selvfølgelig stadig mange som vælger kirken de hører til, men der kan være mange traditioner forbundet med at vælge en anden kirke til sit kirkebryllup. F.eks. den kirke man er døbt eller konfirmeret i eller en kirke der har en anden speciel betydning for en. Det kan sagtens lade sig gøre, ring til præsten og spørg, det er op til ham/hende at sige ja eller nej. Men det hjælper, hvis en af jer er døbt/konfirmeret i kirken eller I har familie der er tilknyttet kirken I ønsker.

Når I har truffet valget, skal I til en samtale med præsten, som vil sætte jer ind i vielsesritualet og tage en samtale med jer angående indholdet i hans tale til jer.

Normalt holder man kirkebryllup om formiddagen ved 11 tiden eller om eftermiddagen kl. 14 eller 15.

No responses yet

jan 23 2009

Bryllup

Published by under

Skal du giftes er du kommet til det rette sted. Her får du masser af inspiration til den store dag, hvad enten det er rådhusbrullup eller det helt store kirkebryllup du planlægger.

Klik på artiklerne i menuen til højre og få inspiration til din store dag.

bryllup

No responses yet

Tags

barnedåb Bryllup dåbsgaver gaveguide Julegaver julehygge juletræ mor Mors Dag mortens aften mærkedage Opskrift pakkekalender

Søg