I gamle dage var det lovpligtigt at døbe ens barn inden for en uge efter fødslen, men den lov blev frafaldet af Christian 4. på grund af faren for det lille barns helbred. Der var ikke ligefrem varmt i de danske kirker dengang. I dag er det ikke lovpligtigt at døbe ens barn, men det skal navngives inden for 6 måneder efter fødslen. Og historien om at børnene kommer til at hedde Margrethe eller Christian, hvis man ikke får det navngivet, er blot en skrøne. Barnets forældre får overrakt barnets dåbsattest efter dåben, og herpå står barnets navn, forældrenes navne, hvor barnet er døbt og hvilken dato det er døbt.
Dåb i folkekirken foregår ved at præsten tre gange øser vand ud over barnets hovede, mens præsten fremsiger dåbsformlen: “Jeg døber dig i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn”. Barnet har traditionelt en hvid dåbskjole på, og ofte er det dåbskjoler, som er gået i arv igennem generationer. I dag er der dog mange der lader deres børn døbe i alm. pænt tøj.
Efter barnet er blevet døbt er traditionen, at forældrene inviterer til fest, enten hjemme hos dem selv, eller i lejede lokaler. Her får barnet overrakt dåbsgaver, og her er der lige så mange traditioner som der er familier. Nogle sværger til forsølvede sko, rør til dåbsattesten, dagmarkors, indgraverede flagstænger osv., men i dag findes der mange flere bud på en personlig dåbsgave.
Klik dig ind i vores guide til personlige dåbsgaver i menuen til venstre og læs mere om barnedåb