Fastelavnstiden er over os, og mange børn kan næsten ikke vente med at iklæde sig deres hemmeligholdte kostumer, som har ligget og ventet på at blive taget frem for offentligheden. Slik, boller og sodavand skal indtages i store mængder, og det kan være svært at begrænse sig, når nu alle de søde sager ser så lækre ud… Når man så samtidig, ud over at spise og drikke alt det søde, kan være lidt ond ved at slå katten af tønden og ligefrem få en krone for det, er det jo helt perfekt! Men hvorfor klæder vi os egentlig ud, og hvorfor er det lige katten det skal gå ud over? Vi kigger på fastelavnens historie og på nogle af traditionerne.

Der var engang…
Lad os gå tilbage i tiden, hvor middelalderen var over os. Der skete ofte voldsomme ting og sager, når de voksne skulle more sig. Dengang fejrede man fastelavn for at sikre sig et godt forår med masser af godt vejr (og dermed en god høst). Der blev spist i uanede mængder og drukket for meget øl og vin, folk blev tossede og skabte sig og mænd og kvinder fandt sammen til stor fornøjelse for de fleste. Disse utrolige fester var præsterne og andre mennesker, der havde med kirken at gøre, ikke så pjattede med, så man forsøgte at afskaffe forårsfesten, men det mislykkedes.

Karneval
Egentlig er vores fastelavnsfest en slags karneval, hvor man klæder sig ud. Karneval stammer fra Italien i 1200-tallet, og det spredtes op igennem hele Europa, at det var sjovt at feste på denne måde. Efterhånden fik håndværkere og købmænd fra andre lande lært os danskere, hvordan man kunne holde nogle hyggelige fester. Man fandt dog hurtigt ud af, at hvis man var rig, blev fastelavn fejret på den måde, at man afholdt ringridning og andre former for konkurrencer. Hvis man ikke var så velhavende, mødtes man og drak en masse øller og spiste en masse mad, og så lavede man fastelavnsspil, som var en slags teater.

Fastelavn og tønder
Navnet fastelavn betyder egentlig “aftenen før fasten begynder”. Det var nemlig meningen, at man skulle faste (man må ikke spise kød) i 40 dage op til påske, ligesom Jesus, da han bevægede sig rundt i den store ørken. I dag præges fastelavn af traditionen med at slå katten af tønden, men hvad vil det egentlig sige? Vi havde engang en konge, der hed Christian d. 2., og han inviterede engang nogle hollændere til Danmark. De hersens hollændere havde nogle underlige måder at feste på. Blandt andet hængte de tønder op i en snor, som de skulle ramme, mens de kom ridende i fuld galop på heste. Det syntes danskerne åbenbart var ret underholdende, for samme tradition indførtes – bortset fra at man slog til tønden med jord under fødderne.

Katte puttes i tønderne
Grunden til at man siger, “at man slå katten af tønden” skyldes at man dengang mente, at katte (især de sorte) var nogle onde dyr, som var ensbetydende med alt det onde og djævlens værk. Derfor skulle de sorte katte dræbes. Hvis kattene overlevede turen i tønden, blev de simpelthen dræbt, når de rundtosset faldt til jorden efter en omgang slag i tønden. Dengang syntes man at det var i orden, at man én gang om året kunne plage de sorte katte, for de var jo onde! I dag er det heldigvis anderledes: Katten males udenpå tønden og indeni er der godter – lige til at spise.

Indsamling
Grunden til at man går rundt fra hus til hus og samler penge ind skyldes, at man i gamle dage bankede på hos venner og naboer, og dér blev man lukket ind og fik mad og drikke. Det er i dag blevet ændret til, at børn går rundt og rasler og skraber sig på den måde nogle gode lommepenge sammen – dog skal man synge en sang for at få lidt penge i raslebøssen. I kender sikkert sangen:

Fastelavn er mit navn,
boller vil jeg have.
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Boller op, boller ned,
boller i min mave
Hvis jeg ingen boller får,
så laver jeg ballade.

Opskrift på Fastelavnsboller:
Til enhver fastelavnsfest bør der være boller til børn og voksne. 

Ingredienser:
Dej: 
500 g mel
250 g margarine
70 g gær 
2 dl mælk 
2 spsk sukker 
2 tsk salt 
1 sammenpisket æg 

Creme: 
100 g margarine
100 g sukker
6 – 8 dessertmakroner 
evt. mandelessens 

Sådan gør I:
Dejen æltes sammen. Cremen røres sammen. Bollerne pensles med sammenpisket æg. Hæver 20 min, bages ved 225° i 10 min. 

Velbekomme!