I december måned er vi omgivet af lys. Alle vegne er der lys. Træerne i forhaven er oplyst, vinduerne stråler af levende lys og indendørs har vi kalenderlys, lysene i adventskransen og ikke mindst lysene på juletræet.

Vi kender traditionen med at holde Lucia-fest. Festen holdes til minde om helgeninden Lucia. Luciadag er den 13. december, lige hvor sol-året når nulpunktet, og hvor dagene er kortest.

Lucia var en smuk og rig, ung pige, der levede på Sicilien omkring år 300. Hendes mor var meget syg. Lucia hørte en dag, at der skete mirakler ved den hellige Agates grav. Hun bad sin mor gå med hende derhen, og miraklet skete, hendes mor blev rask. Bagefter gav Lucia sine penge til de fattige, i taknemmelige mod Guds helbredende kraft. Lucia betyder også lyspige, og vi kender hende klædt i lang hvid kjole og med en krans af lys i håret.

Midt i den mørke nat
Lysene brænder.
Du bære lyset frem
I dine hænder.
Kom i det hvide skrud.
Mildt du os maner.
Glæden vi aner.
Budskab du bringer med
Budskab om julefred.
Santa Lucia, Santa Lucia.

Alle lysene peger i samme retning, nemlig mod d. 24. december. Vi tænder lys for at mindes det lys, der kom til verden i skikkelse af Jesus, tømmersønnen fra Nazaret, i år for 2000 år siden. Lyset har til alle tider været det stærkeste symbol på Jesus som Guds søn, og den verdensfrelser, Gud havde lovet.

Jesus siger om sig selv: Jeg er verdens lys. Den, der følger mig, skal aldrig vandre i mørket, men have livets lys. Evangelisten Johannes taler om Jesus som det lys, verdens mørke ikke kunne få bugt med.

Og det var den lysende stjerne, der ledte de vise mænd på deres lange rejse fra Østerland til marken ved Betlehem, for at tilbede det nyfødte barn i krybben.

Det er ikke tilfældigt, at det er lyset, der er blevet symbolet på Jesu fødsel. Tiden omkring Jesu fødsel var på mange måder en presset tid. Kejseren, Augustus, sidder solidt på magten og er mere interesseret i at kradse penge ind, end i at være en god kejser i sit mægtige rige. Vi hører, at han gerne vil have talt befolkningen, således at han kunne beregne, hvor mange penge han kunne få.

Den politiske situation er dyster, mørk og kold. Men så sendte Gud sin søn ind i verden, i skikkelse af det lille barn. Det barn repræsenterede håb og drømme om en bedre tid, hvor der igen var noget at leve for. Håbets lys var tændt. Adventskransen er et symbol på håbets tid. For hver søndag, der går tænder, vi endnu et lys og for hver søndag kommer vi nærmere Jesu fødsel. Jo tættere vi kommer på Jesu, jo mere lys og jo mere varme får vi fra adventskransen. Det er derfor man tænder lysene eet ad gangen og ikke alle fire lys den første søndag.

Lys og stjerner går igen i juletræspynten – for selvom juletræet er en verdslig tradition, har de kristne symboler en central plads her også!