St. Bededag ligger på den fjerde fredag efter påske og altså tre uger før pinse. I 2009 ligger den på fredag den 8. maj.

Store Bededag er en helligdag, og den blev indført i 1686. Det var en dag, hvor man ikke måtte arbejde, men i stedet skulle hellige sig bønnen. Placeringen i foråret blev sådan, fordi man slog en masse mindre bededage, der skulle sikre en god høst sammen. Man håbede at denne bededag kunne sikre, at kornet groede godt i foråret.

I 1770 gennemgik Danmark en helligdagsreform. Foråret var fyldt med helligdage – Skt. hansdag, kyndelmisse, helligtrekongersdag, mikkelsdag osv. Alle disse helligdage forhindrede efterhånden folk i at udføre deres arbejde. Og derved blev ialt 11 helligdage slået sammen til Store Bededag.

Man måtte ikke arbejde fra solnedgang aftenen før (altså torsdag) til solopgang dagen efter (altså lørdag). Det betød, at bagerne ikke kunne sælge frisk brød om fredagen, da de ikke måtte arbejde om natten. Derfor lavede de ekstra mange hvedeknopper om torsdagen, som folk købte for at riste dem om fredagen. Men de var nu så lækre, at folk alligevel spiste dem om torsdagen, derfra kommer traditionen med at spise varme hveder aftenen før St. Bededag. Denne tradition lever i bedste velgående i dag.

En anden St. Bededags tradition handler om at gå en aftentur i det gode vejr. For at indsnuse forårsduften og høre klokkespillene fra de mange kirker der kalder til bøn.